top of page

Handelsbetingelser

1. Generelle oplysninger

Virksomhedsnavn: Choice of Tomorrow
CVR-nr: 40036172
Adresse: Harevænget 27, 2791 Dragør
E-mail: christina@choiceoftomorrow.dk
Telefon: +45 61699876

​

2. Priser og Betaling
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv 25% moms, medmindre andet
er tydeligt angivet.
Alle typer af sessioner og forløb skal forudbetales via bankoverførsel i henhold til fremsendt faktura.


3. Levering af Ydelser

  • Online Coaching: Foregår via telefon eller onlinemøder efter nærmere aftale.

  • Personlig Coaching: Foregår fysisk på den aftalte lokation.
     

4. Afbudspolitik og Udeblivelse
For at sikre et effektivt samarbejde og respekt for hinandens tid, gælder følgende regler for afbud ved både
telefoniske-, online- og fysiske aftaler:

  • Afbud: Skal ske senest 24 timer før den aftalte tid.

  • For sent afbud: Ved afbud senere end 24 timer før, eller ved udeblivelse uden besked, opkræves det fulde beløb for den reserverede session, da tiden er afsat til Klienten.

  • Aflysning fra Choice of Tomorrow: I tilfælde af sygdom eller akut forhindring fra Choice of  Tomorrows side, tilbyder Choice of Tomorrow Klienten en ny tid hurtigst muligt.
     

5. Fortrydelsesret
Klienten har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på køb af ydelser. Fristen løber fra dagen efter, aftalen blev indgået.

 

  • Inden påbegyndt forløb: Hvis forløbet endnu ikke er påbegyndt og de 14 dage endnu ikke er udløbet, kan Klienten frit fortryde købet og vil få refunderet det fulde beløb.

  • Efter påbegyndt forløb: Hvis forløbet er påbegyndt og de 14 dage endnu ikke er udløbet, kan Klienten frit fortryde købet og vil modtage refundering for den uudnyttede del af forløbet.

  • Efter 14 dage: Uanset om forløbet er påbegyndt eller ej, bortfalder fortrydelsesretten efter 14 dage fra dagen efter aftalen blev indgået. Klienten er herefter bundet af de opsigelsesregler, der er aftalt for Klientens forløb.
     

6. Helbredstilstand og Ansvarsfraskrivelse
Choice of Tomorrow yder rådgivning baseret på relevant uddannelse og viden indenfor kost, træning og vaneændringer.

 

  • Klientens eget ansvar: Al træning og kostomlægning sker på Klientens eget ansvar. Choice of Tomorrow kan ikke stilles til ansvar for skader, overbelastning eller helbredsmæssige problemer, der måtte opstå under forløbet.

  • Konsultér læge: Choice of Tomorrow anbefaler altid, at Klienten konsulterer sin egen læge eller anden relevant fagperson, før Klienten påbegynder et nyt coachingforløb, hvis Klienten har eksisterende skader, fysiske eller psykiske sygdomme eller tager medicin.

  • Resultater: Choice of Tomorrow garanterer ikke specifikke resultater (f.eks. et bestemt antal kg vægttab), da dette afhænger af mange faktorer, herunder Klientens egen indsats og individuelle fysiologi.
     

7. Forventningsafstemning og Klientens Ansvar for Resultater
Choice of Tomorrow yder undervisning og vejledning baseret på relevant uddannelse og erfaring.
Choice of Tomorrow garanterer ikke specifikke resultater. Resultater afhænger udelukkende af Klientens
vedvarende, aktive indsats. Klienten anerkender, at succes i forløbet kræver egen implementering af de
leverede værktøjer og den erhvervede viden.

Afbrydelse af Samarbejdet (Forbehold)
Choice of Tomorrow forbeholder sig retten til at afbryde samarbejdet med Klienten på et forløb med
øjeblikkelig virkning, hvis Choice of Tomorrow vurderer, at

  • Choice of Tomorrow ikke har de nødvendige faglige kompetencer til at hjælpe med Klientens problemstilling, eller

  • Der ikke er grundlag for et professionelt og frugtbart samarbejde.
     

Bemærk: Ved afbrydelse fra Choice of Tomorrows side refunderes betalingen for den resterende,
uudnyttede del af forløbet (medmindre afbrydelsen skyldes Klientens væsentlige misligholdelse af aftalen).

8. Rettigheder (Ophavsret)
Alle materialer, herunder planer, programmer, videoer og guides, der er udleveret af Choice of Tomorrow, er
ophavsretligt beskyttet. De er udelukkende til personligt brug for Klienten som betalende klient. Det er ikke
tilladt at kopiere, dele, videresælge eller distribuere materialet til tredjepart uden Choice of Tomorrows
skriftlige tilladelse.

9. Persondatapolitik
Choice of Tomorrow indsamler og behandler personoplysninger om Klienten (herunder navn, kontaktinfo og
evt. helbredsoplysninger) for at kunne levere den korrekte ydelse. Klientens data behandles fortroligt og i
overensstemmelse med gældende lovgivning (GDPR). Se Persondatapolitik (GDPR).


10. Klagemuligheder
Hvis Klienten vil klage over sit køb, skal Klienten rette henvendelse til christina@choiceoftomorrow.dk.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan Klienten sende en klage til:

  • Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg

  • EU-Kommissionens online klageportal (ec.europa.eu/odr)

@ Choice of Tomorrow

bottom of page